Guide til de bedste Minis & More lige nu

De 10 bedste Minis & More lige nu

Jeg kan lige så godt indrømme det, jeg er obsessed med Sephoras Minis & More, og ja egentlig bare obsessed med Sephora generelt. De her ti Minis kan jeg næsten ikke gå forbi i deres Minis & More reol…

1. Laneige Bouncy & Firm Trio

Et lille, lækkert sæt med fugtgivende hudpleje i mini-form – perfekt til at teste, mens du er på farten. Den her trio er helt ny hos Sephora i Danmark og føles som luksus på flaske uden at tage for meget plads i toilettasken, og så er Laniege bare eksperter i lækker emballage. Sættet indeholder Bouncy & Firm ansigtsnatmaske, Bouncy & Firm øjennatmaske og Sweet candy læbenatmaske (mini).

 

2. Gisou Honey Infused Hair Parfume

Gisou har været svær at komme udenom i de seneste år, og de honningbaserede produkter er blevet nogle af mine favoritter. Den her hårparfume er også med honningduft. Den tilfører et strejf af luksus til håret – uden at gøre det tungt eller klistret. Duften er baseret på honning, vilde roser og vanille, og er på én gang feminin og dejlig let. Størrelsen her er perfekt og fylder ikke så meget i toilettasken.

 

3. Summer Fridays lip butter balm læbepomade

Summer Fridays Lip Butter Balm er en fugtgivende og plejende læbepomade, der kombinerer glans, fugt og en let farve. Farverne er diskrete og naturlige, hvilket gør dem perfekte til hverdagsbrug, samtidig med at de har en delikat duft, der matcher hver variant. Serien byder blandt andet på dufte som Vanilla, Vanilla Beige, Cherry, Pink Sugar, Iced Coffee og Sweet mint, som er min favorit.

Selvom de ikke hører under Minis and More, fordi de er i normal størrelse, finder du næsten altid en eller flere af varianterne på reolen sammen med Minis and More  – så du nemt kan opdage dem, når du går på jagt efter de små skønhedsfavoritter.

 

4. Supergoop Beauty Essentials SPF Travel Kit – Solplejesæt

Et sæt med tre Supergoop produkter: Glowscreen SPF 30, som er en tonet solcreme, der fungerer perfekt under makeup, Glow Stick SPF 50, perfekt til at tage med på farten og som også fungerer som highlighter og Unseen Sunscreen SPF 30, den originale solcreme som er helt usynlig og lugtfri.

 

5. Benefit Cosmetics Lash Fan Club Mascara Duo

Her får du to af de meget populære mascara fra Benefit Cosmetics. Indeholder en Fan Fest mascara i fuld størrelse, som giver dine vipper vild volumen og en mindre version af den samme mascara, perfekt i toilettasken på rejsen, hvor den fylder mindre. Fan Fest mascaraen er kendt for den langtidsholdbare effekt og den lækre børste, der sikrer perfekt påføring.

 

6. NARS Mini Laguna Bronzer & Lip Oil Duo

Smart duo med bronzer og læbeolie i én mini-pakning. Lækker glød, både til kinder og læber. Perfekte størrelser til tasken en tur i byen eller toilettasken på ferien. Indeholder Mini Laguna Bronzing Powder og Mini Afterglow Lip Oil, som giver læberne lækker glans og shine.

7. Laneige Fyldgivende & Fugtende Trio

Laneige Icons To Go er et praktisk rejsesæt med fire af mærkets bestsellers: Cream Skin Cerapeptide Toner & Moisturizer, Water Bank Blue Hyaluronic Cream Moisturizer, Water Sleeping Mask og Lip Sleeping Mask Berry. Perfekt til at holde hud og læber fugtede og friske – både hjemme og på farten. Små størrelser som ikke fylder så meget, og så kan Laneige bare noget med emballage. Alt i alt et super fint lille sæt.

 

8. Sol de Janeiro Bum Bum Jet Set Body-sæt

Et mini-sæt der kombinerer de lækre dufte og fugteffekt fra Sol de Janeiro – lige til at have med på weekendtur. Varm, sommerlig duft og praktisk størrelse. Bum Bum Jet Set indeholder —Brazilian Bum Bum Cream, Brazilian 4 Play Shower Cream-Gel og Cheirosa 62 Perfume Mist—alle med den ikoniske duft af pistacie og saltet karamel, og fantastisk til at holde huden silkeblød, velduftende på rejsen eller derhjemme.



9. Supergoop! Unseen Sunscreen – igen, fordi det bare er en sand favorit

Okay, jeg gentager den i lidt anden sammenhæng: Den er simpelthen så god og findes hos Sephora i mini – universel til alle hudtyper og du kan nemt smide den i tasken. Den lette, usynlige formel føles som en primer og efterlader ingen hvide striber. 

10. Gisou Honey Infused Cinditioner Mini

Intens pleje til tørt eller kruset hår – men i en smart mini-version, som er perfekt til at teste først. Mange elsker Gisou’s honning-baserede produkter, og denne conditioner er en fin lille flaske med luksus til din rutine.


 

Hvorfor er mini udgaverne smarte?

Det er budgetvenligt og sjovt – og du kan prøve flere produkter uden at bruge hele budgettet.

Perfekt til rejser eller tasken – de små størrelser vejer ingenting og er lette at opbevare.

Konklusion – dit mini-beauty-game

Det her mix giver dig lidt af det hele: hudpleje, makeup, duft, solbeskyttelse og hårlove. Laneige og Gisou hitter med pleje, Summer Fridays står for glans og hygge, Supergoop beskytter, og Sol de Janeiro plejer kroppen med lækker tropisk sommerduft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *